Ledige stillinger
     
  Få et job / Registrér CV
     
  JobAgent
     
  Karriererådgivning
     
  Hvem fik jobbet?
     
  Nyheder & Presse
     
  Referencer
 
 
Nyt freelance-koncept til dansk erhvervsliv

Vi lancerer et helt nyt koncept på det danske freelancemarked. Det er et koncept, der gør det nemmere for virksomheder at håndtere økonomien og implementeringen af medarbejdere i forbindelse med projektansættelse af freelance-konsulenter.

Vi kalder konceptet ”Fast Fee”, og det går i al sin enkelhed ud på at vi tager et fast engangsbeløb for at finde den rette freelancer for virksomheden. Den største fordel ved konceptet er at virksomheden undgår at skulle betale et salær til en konsulentvirksomhed måned efter måned.

”Fast Fee”-konceptet giver desuden virksomheden bedre kontakt med freelanceren, fordi virksomheden og freelanceren selv aftaler de endelige betingelser for samarbejdet uden forpligtelser over for Bloom. Det er også et koncept, der gør det økonomiske mellemværende nemmere at have med at gøre, fordi freelanceren, der i forvejen har sit eget firma, selv fakturerer virksomheden – nemt, gennemsigtigt og effektivt!

Med Fast Fee får virksomheden bedre styr på freelancerne, freelanceren får en mere direkte kontakt med virksomheden og ved præcis hvilke forventninger, der skal indfries – og rekrutteringsbureauet kan koncentrere sig om at levere sin kerneydelse overfor både virksomhed og freelancer.

Hvis Fast Fee giver mening for jeres virksomhed, er I velkomne til at kontakte os for at få en yderligere uddybning af konceptet.

Er du freelancer?
Hvis du er på udkig efter nye udfordringer, kan du med fordel lade os finde de virksomheder, du passer bedst med. Du er velkommen til at maile dit CV til os på bloom@bloom.dk. Vi har mange års erfaring med rekruttering og HR rådgivning til især IT virksomheder og andre højteknologiske brancher, og vi har stort held med at få kompetente medarbejdere til at tale med kloge virksomheder.